Arduinna

Archive for the ‘Dyreriget’ Category

efterhånden blevet stor…

Freya kom meget snakkende ind i morges.. Rigtig meget..

Gemalen kiggede ned i kælderen for at se, hvorfor al den postyr…. Nede for enden af trappen sad hun, med en lille fugl i munden, mens hun kaldte….

Og hvem mon hun kaldte på… Jo ser I Røde kom pludselig springende, ned af trappen…

Og den bette fugl skiftede ejer….

Jeg må sige at det var det ultimative bevis på at projekt, sæt kattene sammen er lykkes..

Freya har fattet at Røde blot er en killing, og hun er såmænd også begyndt at opdrage på ham…

Og heldigvis er slagsmålene ikke så mange mere….

Ja så længe man forholder sig i ro… Så går det

Kold The er vist sagen for Min lille røde tiger

Gemalen havde ellers påskrevet ham at det krus var Fars… 3. gang var Gemalen hurtigere end jeg var med kameraet… Så da jeg så at han var på vej mod kruset igen… Så var jeg hurtig… Og Gemalen var lidt langsom med vilje, så jeg kunne nå at fanget øjeblikket.

Røde har fået et nyt legetøj…

Til sølle 10 kr. i den lokale Netto..

Den blev skubbet rundt, bidt i… Slået til og så

Gik man i den grad omkuld

det er lige hvad jeg er blevet…

Gemalen har dog stadig min største kærlighed

Men se lige denne skønhed….

Jeg forsøger at overtale Gemalen… Men han er dog bekymret over hvordan Freya vil reagerer…

Hmmmm her tænkes så det knager…. Det må kunne lykkes

og de elsker det simpelthen….

Men græsset kan simpelthen ikke følge med længere… Det er helt umuligt…

Så i dag kom de ud i et bur, der var blevet flyttet….

Så nu er der frisk græs igen…. Men det kommer ikke til at holde særligt længe….

I morgen aften er vi nød til at flytte på det igen…. Og vi som troede at det skulle blive stående

Døden kan være noget underligt noget…

For vores unger er det nærmest en katastrofe, når nogen dør… Og selvfølgelig gør det ondt indeni.. Og det kan ske for tidligt, men andre gange er det for det bedste….

Døden er en naturlig del, af det at leve… Hvis der er noget vi kan være sikre på… Så er det at døden indtræffer på et eller andet tidspunkt….

Jeg mener at børn er nød til at lære, at selvfølgelig gør det ondt og sorg er sundt…. Men at gøre det til verdens største katastrofe, er lidt af en overdrivelse…

Men en eller anden, har gjort det til noget andet… Så vi arbejder på, at lære dem, at sådanne er livet..

Da Gemalen i formiddag, ville give vores ørkenrotte Oskar, en skive tomat, så han at den skive agurk, som Oskar fik i går, stadig lå i buret…. Og rigtig nok… Godt gemt, lå han, som om at han var sovet stille ind…

Og for at hjælpe børnene, gik Gemalen ud og holdte en smuk lille begravelse… Et farvel, inden han blev dækket med jord… Ungerne havde fundet en sten, så nu har vi et lille gravsted i haven…..

Ungerne har fået en positiv oplevelse af det hele…. Og det er det vigtigste..

Det største problem ved at skulle male stuen, var vores store akvarium… Miljøet i det, ville vi ikke ødelægge…

Så noget af vandet blev fyldt over i det gamle, noget mindre, akvarium…. Så nu kan miljøet beskyttes… Og vi kunne flytte det…

Men det holder jo ikke evigt… Så det er det der presser mest på, for at blive færdig med maleriet…