Archive for the ‘Dagens Motion’ Category

Hyldebær lørdag

Dagen har stået i Hyldebær’enes tegn…

Først gik Luna og jeg over i “skoven” der ligger i forbindelse med skolen…..

Vi hyggede os gevaldigt, men pludselig var kurven fuld og et smut hjem var nødvendigt…

9460.jpg

Det var vores mening at gå direkte tilbage, men da vi kom hjem, kogte Gemalen over Liv og Lea…

Så planerne blev lavet om… Vi tog dem med ud på en lille cykeltur (8.64 km.) hvor vi samlede hyldebær…

Da vi kom hjem var kurven fyldt igen, derudover var min cykelkurv også fyldt til renden….

Nu skal de så pilles af stilkene og de bær der ikke er helt modne skal pilles fra igen……

Luna har bestilt Hyldebær-The…. Jeg tror nu blot hun mener varm hyldebærsaft…..

Så det er hvad vi bruger alle bærene på….

Bidt af

Løb… Er jeg vist blevet :-D

marstal-ommel-kragnaes-graesvaenge-marstal.jpg

Denne rute kastede vi (Liv og Jeg) os ud i, i går aftes…

Små 5.21 km. Det var ikke fordi at den blev løbet særligt stærkt, men når ens indre kort, ikke er helt på det rene med hvor langt der er, så er det vist bedre at løbe mere behersket, end at gå død for tideligt…..

Jeg endte da også med at løbe et løb, hvor jeg kunne samtale under hele turen…. Ganske rart… Når man normalt løber i et tempo der gør at det kun er de først 1½ km. hvor jeg kan samtale…..

Den “normale” tur er lidt kortere, men det var virkelig en sejr af de helt store, at jeg kunne tage den runde, og så samtidig kunne svare Liv, når hun snakker til mig….

Liv fik på et tidspunkt ondt i det ene knæ og for at sætte hendes smerter ind på en scala, sagde jeg til hende at hvis hun havde så ondt at hun græd, så var hun velkommen til at sætte sig ned, så skulle jeg nok få Gemalen til at hente hende, når jeg var kommet hjem…. Ellers måtte hun bide “Ubehaget” i sig og komme afsted…

Det lyder enormt hårdt, men det er nu engang sådanne at Liv gerne vil være den lille meget skrøbelige pige, og siden vi er begyndt at løbe, har jeg fået pillet en del af det, af hende, for hun har jo vist, at hun sagtens kan og at hun kan mere end hun selv tror… Ved at sætte grænsen kraftigt op, fik jeg også sat hendes “smerter” i et andet lys….

Efter 5 min. skulle hun tisse og derefter gjorde det pludselig ikke ondt mere, og hun gennemførte løbet uden flere problemer.

Jeg løber

Jeg løber, som gjalt det mit liv, og et eller andet sted, gør det vel også det….

Da jeg for nogle år tilbage, begyndt at spille Badminton igen, havde jeg ikke været på en bane i 19 år… Ej heller dyrket anden form for sport…

19 år, hvor jeg bare havde nok i at overleve….. Men nu overlever jeg ikke “bare”. Jeg lever…..

C25K, har været et rigtig godt program at følge…. På fredag er det sidste tur i det program…. Men det bliver ikke sidste løbetur….

Lea og Luna vil også gerne med ud at løbe, men Gemalen løber for stærkt for dem… Så fra på mandag, starter jeg programmet forfra, men i deres tempo… Det må så blive min opvarmning…. Bagefter løber jeg så min egen halve time, forhåbenligt sammen med Liv stadig…..

Jeg er gået igang med at øge mit tempo… Som det er nu, kommer jeg ikke op at løbe 5 km. på den halve time…. I går løb jeg 4.19 km. på den tid… Men tilgengæld øgede jeg min hastighed med 1.01 km/t….

120809-170809.jpg

Mit mål er at komme op at løbe 5 km. på ½ time…. Men når jeg nu starter med at løbe med Lea og Luna, øger jeg jo samtidig min løbetid, så jeg til sidst kommer op at løbe i 1 time…

Det gør ikke noget, for jeg nyder i den grad at løbe nu… Selvfølgelig er det hårdt, men følelsen bagefter… Tilfredsstillelsen er total…..

Forbedret hastighed

Nu da jeg på mandag starter min sidste uge i C25K og dermed er oppe at løbe 30 min. Skal jeg til at øge tempoet lidt… For jeg er bestemt ikke oppe på 5 km. på ½ time endnu…..

I dag har jeg løbet uge 8 dag 3, som er 28 min. løb og fik løbet 3.44 km., i onsdags løb jeg “kun” 3.03 km.

Hvilket jo er en forbedring… En forbedring på 0.88 km/t

Da jeg ville finde ud af hvor meget hurtigere jeg havde løbet, søgte jeg efter en beregning og stødte på en HER

Jeg er pt. ved at tilmelde mig mit første rigtig løb….

Her i Marstal har vi hvert år Maritimløbet, hvor der er 4 forskellige distancer fordelt på den første weekend i september….

Jeg skal være med i Natløbet, hvor distancen er 3 sømil eller 5.56 km….

For 2 år siden deltog Patrick og jeg, men dog gående og kom ind på 130. Pladsen…. Og med en tid der var 00:48:27…

Det skal jeg helt klart kunne slå i år…. Jeg glæder mig allerede :-D

Denne uges løbestart

I dag fik jeg bevist overfor mig selv, at det er for mig jeg løber og ikke for Liv…..

Liv tog i går afsted på en Lejr og kommer først hjem lørdag….. Så hun får lige en uges pause…..

Men jeg tog fat på ugen med dens løb….

Denne uge skal der løbes således :

1. dag : 5 min gang, 5 min løb, 3 min gang, 5 min løb, 3 min gang, 5 min løb og 5 min gang

2. dag : 5 min gang, 8 min løb, 5 min gang, 8 min løb, 5 min gang, 8 min løb og 5 min gang

3. dag : 5 min gang, 20 min løb og 5 min gang.

Da jeg ikke syntes at Liv skal springe en uge over eller at jeg skal holde en uges pause, løber jeg denne uge, både i denne uge og i næste uge….

Jeg har stadig Lea og Luna til at cykle med, de nyder en spec. bakke så de køre lidt op og ned af den og i dag tog de en ekstra tur….. Så det tog jo lidt tid inden de kom op til mig…. Eller rettere…. Jeg hørte pludselig Luna græde, så jeg kom ned til dem…

Luna var faldet på cyklen, hvordan hun er faldet, er der ingen der ved, men det kan ikke have været et slemt styrt, for der var kun 2 små hudafskrabninger….

Men den lille pause i mit sidste løb, gjorde at resten af mit løb, var sindsygt hårdt…. For selvom at jeg kun holdte en lille pause, for at tjekke hende, var pausen nok til at få mig ud af rytmen….

Luna cyklede så det sidste stykke sammen med mig og da jeg begyndte at gå, valgte hun at følges med mig, så hun trak resten af vejen hjem…..

Jeg har stadig lidt problemer med min vejrtrækning i mit første løb, så jeg er lidt spændt på fredag, hvor der kun er 1 løb…. Kun 1 gang mere, til at komme af med mine problemer….

Men det går heldigvis fremad med vejrtrækningen….

Jeg glæder mig til i næste uge, hvor jeg ikke længere behøver at skulle koncentrere mig om Lea og Luna samtidig med at jeg løber.

Mit ene knæ er begyndt at brokke sig igen…. Men ikke mens jeg løber… Så jeg krydser fingre for at det også bare er en overgang igen……

YES

Så er 3. uge skudt igang…..

5 min. gå – 3 min. løb – 90 sec. gå – 5 min løb – 2½ min. gå – 3 min. løb – 90 sec. gå – 5 min løb – 5 min. gå til at køle ned igen….

Jeg formåede også at presse mig selv det sidste min. løb….

For pokker hvor er jeg dog god……

Janteloven gå hjem og læg dig……

Jeg er bare for sej….. :-D

2. uge er færdig

Så kom vi igennem 2. træningsuge….

Flere forbedringer er opnået….

Liv brokkede sig slet ikke over at det var hårdt og at hun ikke kunne gennemføre…

Jeg havde ikke problemer med vejrtrækningen i dag… Og i et 3 min. gåtid, havde jeg endda overskud til at ringe til lægesekretæren, for at bestille noget medicin jeg er ved at løbe tør for….

Billede006.jpg

Og det er slet ikke til at se, at jeg syntes at det stadig er hårdt….

Gad vide om andre ser lige så opkogt ud, efter en løbetur, som jeg gør :lol:

Liv ser ud som om at hun bare har været ude og gå en tur…. Man kan dårligt se at hun sveder…. Snyd

Lille cykeltur

Jeg havde en lille plante jeg skulle afleverer og en lille killing jeg skulle tage lidt billeder af….

Så Lea, Luna og jeg hoppede på cyklerne og drog ud på en ganske lille cykeltur

cykeltur090701.jpg

Det blev til små 8.54 km.

Heldigvis er det ikke så hårdt for mine knæ at cykle….

Familiens snart nye medlem er denne her….. Jeg har ikke fundet et navn til den endnu…

014.JPG

Men som jeg i min overtalelse af Gemalen sagde…. En Heks SKAL altså have en sort kat…

Det agument, kunne han jo ikke hamle op med….

Og han har en svaghed for røde katte, jeg har det for sorte :-D

Morgen

Første morgen er igang….

Jeg blev først rigtig vågen da Gemalen ringede, lidt over 8… Vi har lavet den aftale at hvis jeg ikke sender en sms inden 8.15, ja så skal han ringe for at vække mig….

Jeg er nemlig slem dårlig til at vågne om morgenen og da kl. var 8, da havde jeg banket til vækkeuret siden kl. 7… Det er altså grumt at være SÅ dårlig til at komme op om morgenen…. Så i dag aftaler jeg med Lea at når hendes vækkeur ringer, så skal hun komme ned og vække mig, hvis jeg ikke er kommet op….

Jeg ved at jeg er slemt dårlig til det, så jeg tager mine forholdsregler, når jeg er alene hjemme…..

Kl. 9, stod temperaturen på 21 grader… Puha og vi skulle løbetræne i dag, med de to mindste cyklende ved siden af… Varmen gjorde at jeg var enorm dårlig til at styre min vejrtrækning, hvilket er min svageste side…. Jeg bliver forpustet af ingenting, fordi at jeg har svært ved at indstille den…..

I denne uge skal vi gå i 5 min. løbe i 90 sec., gå i 90 sec, løbe i 3 min., gå i 3 min…. Løbepasset skal kun gentages 2 gange og sluttes af med at gå i 5 min.

Sjovt nok var det i det første løbepas jeg havde det sværest med vejrtrækningen, i anden løbepas, fik jeg bedre styr på det…. Det gør det så heller ikke bedre at Lea, skvadre og skvadre til mig hele tiden…. Luna hun cykler bare, hun følger ikke med os, men cykler frem til nærmeste vej, for at få afvide hvilken vej vi nu skal…..

Da vi var færdige med at løbe og skulle gå resten af vejen, kørte de hjem… Med et lille stop ved busstoppestedet og fik ønsket deres venner fra fritteren en god koloni…. De skal ikke afsted i år, da deres far kommer i morgen… Hvis Gemalen havde været hjemme, kunne han havde hentet dem og kørt dem tilbage bagefter….. SUK så savner man virkelig at have kørekort…

Nu sidder jeg her og drypper af, før jeg går i bad…

Men vi slipper vist ikke for at skulle dryppe resten af dagen…. For blot på vores løbetur er temperaturen steget til 23 grader…..

2/3 af 1. uge

Så kom vi igennem 2. ud af 3 træningsdage, her i første ud af de 9 ugers trænings program…..

Jeg havde leget inde på Iform‘s side, for at finde en rute, der var lidt længere end den vi løb i mandags… For den var lige kort nok….

Så jeg fandt en rute der passede…. Og gennem løb og gå, tilbage lægger vi 3,37 km.

I dag havde Liv dog været til gymnastik i skolen, lige inden vi tog ud for at løbe… Set i bakspejlet ikke særlig smart… Så jeg har hørt på en masse brok og en masse, jeg kan ikke……

Men i morgen, ved middagstid, starter sommerferien, og så skal vi ikke tænke på det før efter sommerferien….

Men hvor er det dog snyd….. Liv har intet kunne mærke på hendes ben og i går kunne jeg knap gå…….

Det er ellers super skønt at være kommet igang…. Og jeg glæder mig helt vildt, til at det ikke gør ondt mere :-D

Lige nu sidder jeg blot og drypper af…. For pokker hvor bliver man dog svedig *LOL*

Instagrams
 
En værdig sag
Månefaser

CURRENT MOON
Heksens 13 mål
1) Kend dig selv.
2) Kend din Kraft.
3) Lær.
4) Brug viden med visdom.
5) Opnå balance.
6) Vælg dine ord med omhu.
7) Hold styr på dine tanker.
8) Pris livet.
9) Lev i harmoni med Jordens cyklus.
10) Træk vejret ordenligt og spis ordenligt.
11) Motionér din krop.
12) Meditér.
13) Ær Gudinden og Guden.
Indehaveren

Mig

Jeg hedder Arduinna og er en Quinde på 38 år..

Mor til 5 dejlige møgunger og Mormor til 1 :)
Gift med en pragtfuld mand.

Jeg laver mange Kreative ting, så som at Sy, Strikke, Hækle, Brodere, Pileflette.

Er hjemme :
Marstal, Ærø, Danmark

Ravelry id : Bambi72

arduinnas(a)gmail.com

Bookmark and Share

Søg
Email Opdatering

Skriv din Email Adresse:

Delivered by FeedBurner

Et besøg værd

10 tilfældigt genererede links, af de mange blogs som jeg følger med i. Du kan se flere ved at Trykke F5.

Div

Translate my blog
Drømme