Arduinna

Archive for the ‘Dagens Motion’ Category

Snevejr og Hård vind omkring 11 m/s, temperaturen ligger omkring frysepunktet….

Og så tager tossen her løbetøj på og vil ud at løbe en tur….

Jeg trænger sådanne !?

Påklædningen var der som sådanne ikke noget i vejen med, jeg havde taget lange termounderbukser på, og en langærmet bluse inden under mit vind og vandtætte løbe overtøj, det holdte mig tilpas varm….

Der hvor det gik galt var at jeg blot havde taget en Cap på, for at holde det værste sne væk fra brillerne og øjnene….

Så sneen der ramte mine blotlagte øre og mit bare ansigt… for (Meget lang bande-sætning) det gjorde ondt…

Jeg startede på en rute, der kan ændres fra en helt kort på 1.81 km. til rigtig lang… Når man skal ud i nye vejr forhold, er det smart med en rute der kan holdes lille, eller hvis det passer, så gøre længere…

Jeg nøjes med den helt lille i dag, men nu er det også 1½ uge siden at jeg sidst var ude for at røre mig, og det var bestemt ikke rart, de steder sneen kunne ramme mig

Men jeg kan vist nu kalde mig selv løbe tosse… Jeg er nu sådanne som jeg for blot 1 år siden rystede på hovedet af…..

Og sådanne er livet så forunderligt

Der er dage hvor jeg syntes at det er pokkers hårdt…. De dage løber jeg så stærkere end ellers, kan jeg se på min profil inde på KeepOnMoving.dk….

Min hastighed er meget svingende…. Hvilket hænger sammen med vejret og hvordan mine ben arter sig….

Mine sko er efterhånden blevet løbet til…. De driller lidt på venstre hæl, men ikke mere end Tensoplast kan klare….. På de små ture kan jeg endda klare mig uden….

For et stykke tid siden begyndte jeg at træne mine knæ, som altid har været et ømt punkt…. Så på de små ture, bruger jeg ikke knæbind længere, der er en anelse forringelse af smerterne, men ikke meget i forhold til i starten….

Nu har jeg ingen problemer med at gå på trapper, jeg kan dog ikke med en fyldt snavstøjkurv, så Gemalen må lige hjælpe mig med at bære den ned….

Mine skinneben driller stadig lidt… Ikke så slemt som tidligere, men efter at jeg har fået de nye sko, har jeg ikke fået løsnet op for spændingerne… Min far har sendt lidt matriale til at bruge akupressur, så det skal jeg lige have overtalt Gemalen til at arbejde lidt med, så jeg kan få løsnet helt op for spændingerne….

Jeg tror bla. at spændingerne sammen med manglende udstrækning før løb er med til at gøre at min højre lægmuskel bliver ved med at drille mig, med at krampe, når jeg løber… Og med de kramper går lidt af det sjove ved at løbe af…..

I sidste uge løb jeg over 21 km. ialt og det er sgi da godt gået, når man tænker på at det kun er snart 5 mdr. siden at jeg begyndte at løbe…. Jeg kommer ikke så højt op i denne uge, da jeg har valgt mindre ruter for at skåne mine drillende lægmuskler.

Med den træningsuge… Så kan jeg vist godt tillade mig at fejre Samhain/Halloween i morgen med noget sødt og lækkert

Dagens løb har været noget helt særligt….

Først skulle jeg løbe med Liv og da det er fredag og hun ikke har så meget tid, så løber vi et kort løb…

En rute der er hurtig løbet igennem, men vi har heller ikke så lang tid….

Fra Liv får fri fra skole til hun skal med bussen, er der kun 1 time…. Og hvorfor så løbe der…. Jo ser du, jeg gider ikke løbe fredag aften…. Så aftalen er at vi løber et kort løb, men løbe det skal vi….

I tirsdags kunne jeg kun løbe 2 km. med mine nye sko, så da denne rute er en lille smule over 2 km. løb jeg i mine gamle gummisko….

Så da vi var kommet hjem og jeg havde noteret vores tid, ja så smuttede jeg ud på endnu en tur, for jeg skal have vænnet mig til de nye sko…

En lille tur på 1 km. tænkte jeg var fint til at starte med og det gik fint, til trods for at jeg fik en lille vabel, men denne gang gjorde det ikke ondt i mine fødder og knæene er her lidt senere på dagen heller ikke mere ømme end normalt…

Og siden 18. August har jeg øget min hastighed, som på det tidspunkt var mit ønske…. Årsagen til at jeg ikke løb så stærkt dengang, har jeg først fundet ud af for nyligt…. Jeg spare min energi så jeg kan svare Liv når hun snakker til mig…. Så nu har hun fået afvide at jeg tager begge mine hovedtelefoner i ørene og at vi kan snakke når vi varmer op og når vi køler ned bagefter…..

Dato kl. km tid km/t km tid

Forbedringen er på 1.22 km/t i gennemsnit….

Gennemsnittet for de 3 løb, der er vist d. 18. august er 7.41 km/t og gennemsnittet for de løb vist herover er 8.63 km/t.

Jeg er yderst tilfreds

Efter at have ventet 22 dage, fra jeg bestilte til de var her, hvilket er alt alt for lang tid…..(Shoppen er slettet fra min hukommelse) Er mine løbesko kommet….

I morges skulle de så bruges…. Og forventningerne var STORE…..

Tænk dig at løbe på skyer…. Sådanne var følelsen…. Helt og aldeles vidunderligt…..

At der altid har været noget med mine fødder, blev bevist i dag…. For efter 2 km. stoppede smerterne i mine fødder mig og vi måtte gå hjem….

Nu har smerterne forplantet sig i mine knæ….. Ulidelige smerter

Når man i ca. 36 år har gået forkert, fuldkommen forkert på sine fødder i forhold til sine ben, ja så måtte det jo gå galt, når man får den korrekte støtte….

Min løbestil er (Quote er herfra)

Overpronation
Overpronationen er kendetegnet ved, at i stedet for at stoppe ved lige (neutral) stilling, fortsætter foden indad, dvs. der ses en vinkling på hælbenet og bevægelsen fortsætter således, at foden “falder” indad frem mod fodens afsæt.
Overpronationen kan inddeles efter sværhedsgrad: mild, moderat eller kraftig overpronation.

Kendetegn for en Antipronationssko:
• Stift materiale eller hård kile langs indersiden af skoen
• Lige læst langs inderkanten af skoen med meget materiale i svangen.
• Bred sål under bagfoden.
• God svangstøtte.
• Fast hælkappe.

Det er ikke fordi at jeg har det kraftigt, men sidestillet med at jeg altid har gået forkert, så er det altså nok, til at skabe en masse ravage…..

Nu har jeg så lagt en plan…. Så mine fødder/ben stille og roligt kan vænne sig til de nye sko….

Det har længe været min plan, at når jeg fik mine sko, så ville jeg løbe 5 gange om ugen….. De 2 gange er mine lange ture med Liv, dem løber jeg pt i mine gamle gummisko, for dem vil jeg ikke undvære…. De sidste 3 dage, bliver det til små ture…

Ellers vil jeg forsøge at bruge dem lidt i løbet af dagen…. Og så håber jeg at jeg hurtigt vænner mig til dem og til at bevæge mine fødder/ben mere rigtigt

Var noget af en udfordring….

Men jeg gennemførte uden at måtte ned at gå…..

Prøv lige at se den højdeprofil

Hvorvidt man har brug for struktur eller ej, er vidt forskelligt….

Vi kan alle være enige om at børn har brug for en hverdag med struktur…. Nogle mere, andre mindre….

Mine piger har brug for struktur, at hverdagen er fuld af det, er ikke nok…

Så jeg har lavet skemaer til dem, som så ligger under vores gennemsigtige dug… Der står hvad tid de bliver vækket, hvad tid de skal gå i skole, deres skoleskema, pligter, fritidsinteresser, børste tænder og sidst men ikke mindst, hvornår de skal ligge i deres senge…..

Skema blev lavet sidste år for at skabe overblik i Liv’s hverdag og i sommerferien lavede jeg det til de 2 små, for at se om det også kunne hjælpe dem…. Og hurtigt gav det pote…. Men hvor Liv’s er ned til mindste detalje og skal følges meget nøje (Vi kan dog snakke om ændringer, og hvis vi gør det, så kan vi udemærket gå ved siden af, men det skal snakkes godt igennem først), Så behøver de 2 mindste blot det overordnet…

Hvis I vidst hvor mange konflikter vi undgår på denne måde…. Det er faktisk temmelig vildt…..

Personligt har jeg også brug for struktur… Jeg kan dog lettere gå udenfor… F.eks. jeg løber Mandag aften, Onsdag morgen og Fredag eftermiddag…. De dage løber jeg godt… Onsdag morgen kan sagtens laves om til Onsdag aften, uden at det påvirker. Men kan jeg af en eller anden grund ikke løbe Mandag aften og flytter det til Tirsdag aften, går det helt galt…

Jeg har flere gange måtte lave det om og hver eneste gang har jeg bly i benene, sidestik og extrem dårlig kondition… Til at starte med bandede jeg og svovlede jeg over mine dårlige løb….. Men nu har jeg fundet grunden og det må jeg jo så benytte mig af….

Jeg er spændt på hvad der sker, når jeg får mine løbesko… Der endelig er bestilt… For så har jeg tænkt mig at løbe ihverfalde 1 gang mere om ugen… Bliver det så et dårligt løb, eller bliver det kun dårligt i starten…. Tjaaa det må tiden vise….

Debatten køre på højtryk…

De fleste er enten til Chris‘ metode eller til Per Brændgaard’s metode… Det er lige på og hårdt eller Små Skridt….

Jeg, ja jeg tilslutter mig altså dem begge 2…. De har begge noget godt i deres koncept og de har begge noget skidt….

Jeg har gået til diætist i 2 år og det er i alverden der er sket vægt mæssigt.. Men det er små skridt i vejen til et bedre helbred…

Inden jeg startede hos hende var mit sundhedshjul således

Lavet på Altomkost.dk

Og det ser jo ikke for godt ud…..

Men med hendes hjælp har stille og roligt fået ændret alle de dårlige vaner, som jeg har opbygget mens jeg var ung og kunne proppe alt i hovedet, uden at det på nogen måder kunne ses…. Med mine 1.69 m. lå jeg og svingede mellem 50 og 55 kg. Det giver en BMI mellem 17.5 og 19.2, hvilket betyder at jeg lå og svingede mellem undervægtig og normalevægtig. Mit sundhedshjul var ikke meget anderledes end ovenstående, det eneste der faktisk var anderledes var min vægt…. Så med hende har det virkelig været “Små skridt”.

Så kom der “Ha det godt” og “Testpiloterne” samtidig med at jeg begyndt at følge Leif på hans blog… Det samtidig med at jeg læste om C25K programmet, fik sparket mig igang…. I forhold til det “Testpiloterne” var igennem, var det nok vand, men for mig var det lige på og hårdt…. Jeg havde praktisk talt ikke dyrket motion i 22 år…

Mit sundhedshjul ser nu således ud

Lavet på Altomkost.dk

Og det ser jo straks bedre ud…

Vægten har ikke rykket sig mærkbart i forhold til hjulet, men den har dog alligvel rykket sig mærkbart i forhold til mig selv…. Mit talje mål er blevet mindre end mit hoftemål og så længe der sker forandringer på den ene eller anden måde, ja så er jeg tilfreds…

Alle mine 8 punkter er på vej en tank udad, men bare det at der næsten er balance mellem de 8 punkter er for mig en sejr…

Personligt føler jeg at jeg har taget det bedste fra begge verdener og kombineret dem, så de passer til mig og mit liv… Jeg ville ikke have undværet min diætist Cecilia Arendal, Per Brændgaards “Små skridt“, Chris eller Leif for den sags skyld… De har alle været en stor del i mit projekt “Vægttab”…. TAK

Dagen har stået i Hyldebær’enes tegn…

Først gik Luna og jeg over i “skoven” der ligger i forbindelse med skolen…..

Vi hyggede os gevaldigt, men pludselig var kurven fuld og et smut hjem var nødvendigt…

Det var vores mening at gå direkte tilbage, men da vi kom hjem, kogte Gemalen over Liv og Lea…

Så planerne blev lavet om… Vi tog dem med ud på en lille cykeltur (8.64 km.) hvor vi samlede hyldebær…

Da vi kom hjem var kurven fyldt igen, derudover var min cykelkurv også fyldt til renden….

Nu skal de så pilles af stilkene og de bær der ikke er helt modne skal pilles fra igen……

Luna har bestilt Hyldebær-The…. Jeg tror nu blot hun mener varm hyldebærsaft…..

Så det er hvad vi bruger alle bærene på….

Løb… Er jeg vist blevet

Denne rute kastede vi (Liv og Jeg) os ud i, i går aftes…

Små 5.21 km. Det var ikke fordi at den blev løbet særligt stærkt, men når ens indre kort, ikke er helt på det rene med hvor langt der er, så er det vist bedre at løbe mere behersket, end at gå død for tideligt…..

Jeg endte da også med at løbe et løb, hvor jeg kunne samtale under hele turen…. Ganske rart… Når man normalt løber i et tempo der gør at det kun er de først 1½ km. hvor jeg kan samtale…..

Den “normale” tur er lidt kortere, men det var virkelig en sejr af de helt store, at jeg kunne tage den runde, og så samtidig kunne svare Liv, når hun snakker til mig….

Liv fik på et tidspunkt ondt i det ene knæ og for at sætte hendes smerter ind på en scala, sagde jeg til hende at hvis hun havde så ondt at hun græd, så var hun velkommen til at sætte sig ned, så skulle jeg nok få Gemalen til at hente hende, når jeg var kommet hjem…. Ellers måtte hun bide “Ubehaget” i sig og komme afsted…

Det lyder enormt hårdt, men det er nu engang sådanne at Liv gerne vil være den lille meget skrøbelige pige, og siden vi er begyndt at løbe, har jeg fået pillet en del af det, af hende, for hun har jo vist, at hun sagtens kan og at hun kan mere end hun selv tror… Ved at sætte grænsen kraftigt op, fik jeg også sat hendes “smerter” i et andet lys….

Efter 5 min. skulle hun tisse og derefter gjorde det pludselig ikke ondt mere, og hun gennemførte løbet uden flere problemer.