Arduinna

Mit liv har været en LANG kamp…

Gang på gang bliver jeg slået i gulvet….

Uden at komme nærmere ind på grundene, der ellers er rigeligt at tage af… Kan jeg dog nævne afhængighed af alkohol og div. stoffer….

Men hvorfor står jeg så stadig oprejst og med livsmod i behold ????

Ja ser du, svaret er faktisk ganske enkelt…. Humor…..

Det kan godt være at jeg ikke syntes at kampene er særlige morsomme, men jeg finder min vej ud/op igen og jeg har efterhånden lært at ligegyldig hvor sort det så end ser ud…. Ja så er der altså et lys for enden af tunnelen….

Tag nu Liv, der fik påvist en skade, ved en gennemgående undersøgelse for 2 år siden… Hun fik en kontaktperson, hvor hun har tilbagt de fleste eftermiddage, vi lagde hendes liv i meget faste rammer og fik andre værktøjer til at hjælpe og støtte hende….

Også her igennem bloggen har vi fået hjælp, både af Mette Lykke og Kat. Og stort som småt er jeg virkelig glad for deres hjælp.

Det har fandeme ikke været nogen sjov process, men jeg kan faktisk smile i dag og sige at hun er vendt 160 grader… Selvfølgelig mangler der stadig noget, men jeg kan oftere og oftere rose hende for ting der er blevet markant anderledes….

2 års kamp og nu lyser lyset for enden af den tunnel stærkt….. Det lyser SÅ stærkt at jeg, med hovedet oprejst tager kampen op med næste store problem…..

Humoren kom ind da vi kunne se lyset…. For Lea ser nemlig op til sin Storesøster og hvad storesøster gør, er det rigtige…. Også selvom at det er uhensigtsmæssig adfærd…. Men når Liv himler med øjnene over lillesøster… Ja så kan jeg grinende prikke til hende og sige at hun jo har lært det af den bedste…

Og på bedste teenager vis, flover hun sig nu over sin opførsel…… Men kan så også se/forstå hvorfor vi har reageret som vi gjorde…..

Grin af dig selv, hvorfor lade andre have alt det sjove (laugh at yourself—why let others have all the fun)

Vi griner af os selv og de kampe vi har overvundet, ellers ville vi blive siddende i en kælder sort som kul….

Hvis ikke jeg/Vi kunne stå på den anden side af en situation, og grine af det hele, så ville vores liv godt nok blive for surt….

2 Responses to “Om at rejse sig op igen”