Arduinna

Archive for februar, 2010

til alle  mine smerter…

Natten bød på opvågning, pga. smerter, selvom at jeg har forsøgt at dække mig ind…..

Så da jeg vågnede 5 i 9, her til morgen, ringede jeg til lægen, hun mente bestemt ikke at hun kunne klare det over telefonen…

Så halv 12, sad jeg oppe ved hende og nu er jeg på penicilin og næsespray…..

For som hun siger, engang imellem kan man få ufatteligt ondt af bihulebetændelse og smerterne sidder, uden hold med virkeligheden… Men sammenfattet med at jeg nu har været forkølet i over 1 mdr. og at jeg er øm ved tryk, ja så var sagen klar…

Men jeg er nu tilfreds, for nu ved jeg da hvad der er galt og nu kan der gøres noget, så jeg får det bedre…

I forgårs havde Luna temmelig ondt i venstre øre… En tur hos lægevagten afslørede et temmeligt rødt øre, med det forkerte tryk.. En løftet pegefinger er givet til lægerne, fra ørelægerne, de må ikke give penicilin før der har været smerter i 4 dage, for den slags skulle gerne gå i sig selv inden…. :-S Hun skal så bare smertedækkes i de 4 døgn…..

Smertestillende fik hun og siden har der intet været… Trykket er stadig forkert, for hun kan praktisk talt ikke høre noget på det øre… Vi venter bare og ser tiden an….

I går begyndte mit højre øre så at værke… Det har kostet nattesøvnen, for jeg har haft så hæslige smerter at jeg intet kunne…. Nu har det så bredt sig hos mig….. Hals, øre og hovedbund??? er bare SÅ ødelagt……

Min hovedbund er så øm, så øm og så kommer der disse smerte jag, der er fuldkommen ulidelige…..

Hvis jeg synker, gør det ondt i halsen, det trækker så op i øret og vidre ud i hovedbunden….

Hovedbunds smerter har jeg prøvet før, men kun hvis jeg igennem LANG tid sætter håret stramt op, og det har jeg bestemt ikke her på det sidste…. Men jeg formoder at det hele hænger sammen, men det er bestemt ikke rart….

Jeg forsøger at holde mig smertedækket, men det er bestemt ikke nemt….

lakker mod enden. Og jeg har forlangt ro, denne søndag….

Patrick kom på vinterferie i onsdags og er for kort tid siden sendt afsted igen…

Tøsernes kusine kom på besøg i fredags, hun er jævnalderne med Liv, og de to har knap været fra hinanden lige siden…. Der har været tøse-fnizen over hele linien….

De har skvadret til langt ud på natten… De var i 1 time langt bad sammen i går og det tog dem ca. 2-3 timer at få tøj på og gjort sig klar….

Liv fik ikke fejret sin 12 års fødselsdag i september, og i går skulle det så være…. 14 unge mennesker i 12 års alderen var samlet og temperaturen i stuen steg til sauna grader…..

Med ca. 1 times mellemrum servicerede jeg dem med først Pita-brød, så boller og til sidst Chokoladekage…..

Der blev set Høvdingebold, leget mørke-gemme i den snedækket have, tøse-fnizt på værelset, kastet bolde til Magic og spillet Wii..

Udover at jeg sad ved min PC, for at være tilstede og servicerer de unge mennesker, så klarede de sig selv… Der var ingen fnidder, som der ellers temmelig nemt kan opstå og flere gave udtryk for stor irritation over at blive hentet…

1 enkelt forælder vovede sig indenfor, for det syn der mødte dem der kom forbi, var total duggede ruder og han måtte lige ind og se, hvad der kunne skabe den slags varme *GGG*

Liv fortalte senere at der var flere der havde sagt at det var den bedste fødselsdag…. Så man må sige at den var vellykket…

Liv blev 12 år i September, men der har bare ikke været tid eller råd til at holde det før nu….

Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, da jeg blev færdig med indkøbslisten til hendes fest…

2 pk. Gær

1,3 l. mælk

14 æg

1,220 kg sukker

3 kg. Mel

½ kg. groft/fuldkorns mel

8 tsk bagepulver

2 tsk natron

170 g. kakaopulver

610 g. margarine

1 kasser ½ l. sodavand cola

1 kasser ½ l. sodavand fanta – 2 rød – sprite

Pitabrød 66 stk

Majs

Ærter

Tun

Tomat

Agurk

Salat

Skinke

strimler

dressing

Kan du gætte hvad der bla. skal serveres ??? :LOL:

at du kender mig ???

	Hvad er mit stjernetegn ??
a)	Vandmand
b)	Skorpion
c)	Tvilling
d)	Skytte
e)	Løve

blev afholdt i går…. Og som altid vellykket…

Her er alle fra Børnehaveklassen op til 6. klasse samlet, inden præmier bliver uddelt…

Som altid bliver der kåret : Den smukkeste, Den mest fantasifuldeste samt Den sjoveste…

Luna vandt den mest fantasifuldeste med hendes Fødselsdags Skovtur.

Liv med Veninde vandt den sjoveste med deres Tavle og kridt.

Lea var en sommerfugl og vandt ingen præmie….

Billeder af selve kostumerne må vente indtil at de skal ud at rasle på mandag, da jeg ikke formåede at få et ordentligt billede af Lea Skal vist lige have øvet mig noget mere på billeder af ting/personer i bevægelse, med det nye kamera, for det gik alt andet end godt….

Liv har i de sidste par dage, overhørt alle anmodninger om at få redt sit hår

I dag var det så ikke bare en anmodning, det blev et krav…

Et krav der endte med at sende hende i bad og have håret i blød i en ½ bøtte Balsam, i 15 min.

For derefter at blive børstet igennem, før balsam’en blev skyllet ud….

Det tog mig 20 min. at rede håret igennem og jeg var glad for at jeg valgte en gammel børste, der alligevel var revnet. Bagefter var den børste ikke noget værd.. Halvdelen af alle tænderne på børsten var røget ud….

Jeg sagde til hende at næste gang, der var sådanne en knude i hendes hår, blev den fjernet med saksen…..

Jeg tilkaldte endda vidne, der senere kan hjælpe mig med at forklare hende at det rent faktisk var blevet sagt…. For hun vil HELT sikkert benægte at jeg nogensinde har så meget som nævnt det…..

Men det hjælper altså ikke noget…. Hvis man vil have langt hår, er man også nød til at holde det… Spec. når man skriger så snart at børsten støder på den MINDSTE modstand….

Men nu håber jeg altså at hun har lært noget af denne oplevelse… For trods alt balsam’en gjorde det ondt at få redt håret ud…

Da jeg første gang i denne vinter hørte ordet “Isvinter” sendte jeg en tanke til vandet der er omkring øen, og tankerne om at vandet jo kunne fryse helt til…

Ikke at jeg som sådanne blev bekymret, men mere det at jeg tillod mig at tænke tanken og en smule på konsekvenserne, hvis det nu skulle ske… Men isvinter har der jo været før, og her er stadig folk, der har haft familie på øen i mange generationer…. Så overleve skulle vi jo nok….

I onsdags skulle jeg af øen og en smule overrasket blev jeg, da jeg pludselig kunne høre høje lyde af færgen der knækkede isen…

Taget med PowerShot A520

Turen tilbage igen, var lige så imponerende…. Jeg har aldrig set vandet med så meget is på før…. Ja det skulle da lige være Søerne inde i København, men det er jo heller ikke et hav

Taget med Nokia 7100 Supernova

Lykke tog med hjem i et par dage, hun var ligeledes imponeret over alt det is og af tykkelsen….

Tykkelsen kan vist bedst ses på det nederste venstre billede…. Billederne kan trykkes størrer….

Men pludselig var tankerne om at havet kunne fryse til ikke så langt væk…. For bliver det ved med at fryse, kan det nemt ske…..

De sidste par dage med tø-vejr har vist hjulpet en hel del på at det ikke sker…. Men det ser ikke ud til at vi har set det sidste til frosten.

Det eneste jeg har imod vejret, er sådanne set at mine lunger ikke kan klare at løbe, når det er frostgrader, det gør SÅ pokkers ondt i dem, at det er 1½ mdr. siden at jeg har kunne løbe og jeg trænger i den grad til det…. Og at se alle dem der er trukket i løbetøjet, fordi at tøvejret har ryddet vejene, så det er sikkert at løbe, gør ikke lysten til at løbe mindre. Tværdigmod….

Jeg vil så gerne skrive noget mere… Men engang imellem, må man indse at man står midt i noget man har svært ved at sætte ord på…. Enten af den ene eller den anden årsag….

Ord ville jeg nu nok kunne finde, men jeg er bange for at jeg ikke ville kunne skrive, uden at det ville påvirke et sted, hvor det pt. ikke skal påvirke….

Som skrevet tidligere er Selvskade kommet tæt ind på mit liv, så tæt at jeg har måtte læse om det, for at kunne håndterer det på den rigtige måde….

Her hjælper nemlig ingen løftede pegefinger eller skæld ud…..

“lånt” på Selvskade.dk

Det er faktisk ikke nemt, at overbevise sig selv om, at personen kun skærer i sig selv for at overleve….. Men når man først har accepteret det, så bliver det også meget nemmere at håndterer på en støttende måde overfor den pågældende og det bliver mindre hårdt mod en selv.

At være selvskader er MANGE ting, det er IKKE kun at skære i sig selv…. Man kan skade sig selv på flere måder….

En af de måder kender jeg selv til :

Når hjertet er fyldt af følelser,

& hjernen fyldt af tanker.

Når sjælen er fyldt af minder,

de fleste nogle grimme ar.

Da laves disse ar på kroppen,

som er ligeså svære at slippe,

som dem der er fyldt op i min sjæl.

Skrevet af mig d. 23.08.01

Den dag gik det op for mig, hvorfor det var SÅ svært for mig at slippe af med et sår, når det først var kommet… Det var ikke fordi at jeg bevidst lavede sår, men når de først var der, så var de drøn svære at komme af med. For det var SÅ nemt at flytte den indre smerte udenpå, om ikke andet, så blot for et øjeblik….

Det var først da jeg, havde rejst mig igen, efter mit kollaps, at jeg kunne begynde at arbejde på at blive fri for de sår…. Vanens magt er den sværeste at kæmpe mod, for lige så snart at jeg er presset, så dukker det op igen….

Som nu her hvor jeg har været optaget af at hjælpe den omtalte person… Det koster en hel del af de dagelige Skeer og pludselig er jeg løbet tør… Og det der sår, som egentlig bare var en rift fra en kat, vokser og vokser…. Og pludselig gør det ondt, når der er en der røre mig på stedet, og det går op for mig hvad jeg har gang i…. Og så klister jeg mig selv ind i Leukoplast, som kun har det klistrende, så jeg ikke kan få en finger ind under, og på den måde slipper jeg langsomt men sikkert af med såret og tilbage er kun et ar…. Endnu et ar, endnu et minde om en svær tid….

Men jeg er stadig en VæltePeter/Tumling og jeg rejser mig op, stærkere end da jeg lagde mig ned… Og det er det der gør at jeg til stadighed har energi, til at kæmpe

Pga. min sygdom, har jeg ofte påtaget mig en anden rolle, for at “please” andre….

For hver person jeg var sammen med, var det en ny rolle og jeg kom længere og længere væk fra MIG….

Men efter min skilsmisse fra de 3 mindste pigers far, fandt jeg en mand der med et trylleslag, sådanne føles det ihverfalde, fik alle mine roller/masker til at falde….

Sammen med faldet fulgte et total kollaps, der varede i 2 år… Jeg kunne intet, blev indlagt på daghospital og kunne kun holde ud til at være sammen med min familie i 10 min. i træk, så måtte jeg trække mig væk igen….

Så lærte jeg at der var højere til himlen i skoven og at jeg der kunne holde ud, meget meget længere og skoven blev i den grad et sted vi som familie kunne være sammen….

Rask er jeg ikke, det bliver jeg ALDRIG, det har jeg accepteret og lært at leve med…. Men jeg har kæmpet, og kæmper stadig… For hvert eneste lille bitte skridt fremad styrker mig og jeg lære at “cope”.

Langsomt men sikkert, finder jeg frem til en kvinde, der er mærket af fortidens overgreb, men som stærkt kæmper sig fremad…….