Arduinna

Løb… Er jeg vist blevet

Denne rute kastede vi (Liv og Jeg) os ud i, i går aftes…

Små 5.21 km. Det var ikke fordi at den blev løbet særligt stærkt, men når ens indre kort, ikke er helt på det rene med hvor langt der er, så er det vist bedre at løbe mere behersket, end at gå død for tideligt…..

Jeg endte da også med at løbe et løb, hvor jeg kunne samtale under hele turen…. Ganske rart… Når man normalt løber i et tempo der gør at det kun er de først 1½ km. hvor jeg kan samtale…..

Den “normale” tur er lidt kortere, men det var virkelig en sejr af de helt store, at jeg kunne tage den runde, og så samtidig kunne svare Liv, når hun snakker til mig….

Liv fik på et tidspunkt ondt i det ene knæ og for at sætte hendes smerter ind på en scala, sagde jeg til hende at hvis hun havde så ondt at hun græd, så var hun velkommen til at sætte sig ned, så skulle jeg nok få Gemalen til at hente hende, når jeg var kommet hjem…. Ellers måtte hun bide “Ubehaget” i sig og komme afsted…

Det lyder enormt hårdt, men det er nu engang sådanne at Liv gerne vil være den lille meget skrøbelige pige, og siden vi er begyndt at løbe, har jeg fået pillet en del af det, af hende, for hun har jo vist, at hun sagtens kan og at hun kan mere end hun selv tror… Ved at sætte grænsen kraftigt op, fik jeg også sat hendes “smerter” i et andet lys….

Efter 5 min. skulle hun tisse og derefter gjorde det pludselig ikke ondt mere, og hun gennemførte løbet uden flere problemer.

2 Responses to “Bidt af”