Arduinna

Da jeg sent eftermiddag kom hjem, efter at have løbetrænet med de 2 små, samt at have fået købt ind til weekenden…

Kom jeg hjem til en telefonbesked fra min læge….. Om at han gerne vil snakke med mig og at det ikke haster…. Hmmm mine tanker flyver hurtigt et par uger tilbage, hvor jeg fik lavet min 3 årige undersøgelse for celleforandringer og livmoderhalskræft……

Og ganske rigtig…. Jeg har celleforandringer…. Hvor må det være dejligt at kunne tage imod en sådanne besked fra lægen og så virkelig lade være med at bekymre sig…..

For selvom at han sagde at jeg ikke skulle bekymre mig…. Ja så sidder jeg med den viden, at der er kræft på både min mors og min fars side af familien…. Værst på min mors side…….. Hvordan skulle jeg så kunne lade være med at bekymre mig ??????

Nu sender lægen mig vidre til en udvidede undersøgelse, for at finde ud af hvor slemt det er…… Men varslet om at det ikke er kræft nu, men at det sagtens kan være det inden der er gået 1 år…… Det varsel sidder dybt inde i mig…..

Tanken om at jeg skal regne med 3 måneders ventetid på undersøgelsen, virker fuldkommen urimeligt…..

Hvis de siger det mindste dårligt…. Får de afvide at de bare kan fjerne hele møget…. Jeg skal ikke bruge det til mere…. Jeg har fået de børn jeg skal have…. Jeg blev steriliseret allerede da jeg var 30 år…. Der vidste jeg med sikkerhed at jeg ikke skulle have flere børn…. Og der var ingen slinger da lægen dengang sagde til mig at metoden de brugte var så godt som umulig at genoprette igen….. Helt fint for mig……

Jeg er ikke mere end 36 år…. Men jeg har Hedeture, Uro i kroppen, svingende menstruationer og de tager kortere og kortere tid….. Jeg er allerede igang med at skulle stoppe al den “sjov” hver måned…. Så hvis der er noget…. Ja så kan de lige så godt fjerne det hele…… Så vil jeg føle mig mere sikker på at de får alt med ud……

Nu skal jeg lige synke beskeden….. Og så får jeg det nok bedre….. Lige nu syntes jeg virkelig at det er noget møg…

2 Responses to “Telefonbeskeden”