Arduinna

Archive for maj, 2009

Bedring, det er der… Rigtig syg kan man vist ikke længere kalde mig…

Temperaturen har fundet sit “normale” leje og tager ikke længe tur med Rutsjebane….

Halsen gør ikke længere ondt…. Men smerterne i halsen blev forvandlet til snue…..

Snue er heldigvis nemmere at holde til, i en vis grad……

Nu er der kommet kræfter igen og hjemmet kan stille og roligt begynde at finde sig selv igen…..

Alt det der i den sidste uge har hængt, begynder stille og roligt at komme tilbage til et “normalt” leje….

Det fedeste ved at være syg og uden kræfter er at jeg har fået læst op til flere mursten af bøger….

Hulebjørnens klan var igang, da jeg lagde mig. Nu er både Hestenes dal, Mamutjægerne læst og jeg er i fuld sving med Rejsen over stepperne…….

Og tro mig, hele serien er i den grad værd at læse…. Jeg er blevet opslugt af livet i den tid og Ayla’s viden om NaturMedicin….

Bare lige en kort update…

Det føles som om at der er varme nåle, der stikker i min hals…. Jeg skiftevis møg sveder og ryste fryser….

Så mens jeg ligger underdrejet, får I lige denne her, der er optaget af Gemalen, mandag aften da der var Forårskoncert.

Det er Liv der synger solo og for fanden hvor er hun blevet god til det….

Der er flere ting/begivenheder der pludselig dukker op…..

Det er sgu noget underligt noget…

I flere år har jeg kæmpet en sej kamp for at huske bare lidt fra min barndom… Og nu havde jeg endelig accepteret at min barndom var lukket land….

Og pludselig for jeg kontakt med folk fra min barndom…. Og specielt 2 fik “sparket” hul igennem og nu strømmer minderne til… Her skal selvfølgelig siges et stort tak for hjælpen til Henrik og Karina….

Ja kan huske at sidste gang jeg mødte Henriks storesøster, virkede jeg meget afvisende overfor hende, set i bakspejlet, var det slet ikke hende, men mig selv jeg afviste…. Jeg havde allerede der bevæget mig, fra barn til fucked up teenager, ikke bare almindelig teenager, men virkelig fucked up…..Jeg har faktisk i dag, bedt Henrik om at vidrebringe min undskyldning…..

Så husker jeg at vi spillede rundbold i gården, men jeg havde ikke ordentlig fodtøj på, så jeg smed dem (Kan ikke huske hvad det var) og løb på strømpesokker… Problemet var at der lå noget ødelagt glas og tro mig det gjorde ondt at få det glasskår ud af foden….

Jeg husker at der lå en vaffel-fabrik på vejen… Der gik vi ofte hen og spurgte om vi måtte få nogel af deres ødelagte vaffler…. De blev alligevel smidt ud… Og ofte gik vi derfra med en ordentlig stak, der stablet ovenpå hinanden, var så høje at vi knapt kunne bære dem….

Det er temmelig spøjst at der pludselig kommer minder frem, som jeg ellers ikke kunne komme i kontakt med tidligere….

Jeg ved at der er en årsag til at min barndom er blokeret, jeg har en stærk ide om hvorfor, men min hukommelse ville ikke afsløre det, da jeg i sin tid var i hypnose, for at få afklaret dette for 12-13 år siden….

Så jeg har sørget for at have et bagland i orden, i tilfælde af at dette eller andet kommer frem og jeg så vil have svært ved at håndterer det… Jeg er klar på alle mulige måder…..

Jeg er som sådanne ikke bange for at der skal komme noget hæsligt frem, jeg ligefrem forventer dette…  Derfor har jeg kontaktet en kontakt-person for at hun skal være klar over, hvad der sker pt. Jeg har så at sige garderet mig…

Ligegyldig hvad der end måtte komme frem… Så er jeg dækket fuldkommen ind, når det drejer sig om at snakke tingene igennem og at få den støtte jeg evt. vil få brug for…..

Så minder, kom frit frem

Må jeg præsenterer “Rulleskøjtepigerne” et lille fodbold hold fra dengang

En travl ung pige der skal holde styr på hendes hold

Arduinna – Selv på bare tæer dengang )

Her er en lille del af mit hold

Min lillesøster i midten samt Karina til venstre i de blå spille dragter.

Karina var en af min lillesøsters veninder fra dengang… Hun har nu vist sig at være det purreste guld, med en hukommelse der rækker langt ud over min fatteevne…. Og samtidig er hun ville til at dele ud af den….

Min Barndommens gade, var et helt boligkompleks….

Hukommelsen er ikke god fra den tid…. Men de sidste dages begivenheder (Kontakt med barndoms venner), har prikket hul på den hukommelse…..

Den kontakt fik mig bla. til at kigge i et gammels fotoalbum, hvor spec. 1 billede var et mysterium for mig…. For selv om at der på bagsiden, er skrevet navne med en meget barnlig skrift, ja så kunne jeg ikke huske dem….

Lone, Charlotte og Henrik

Det var kontakten med Henrik, som egentlig “bare” var lillebror til Charlotte, som jeg legede med… Som bragte flere minder frem…. Da jeg så et billede af hans niece, faldt 5-øren og pludselig huskede jeg både ham og hans søster…

Derefter fulgte en kontakt til Karim, der bragte endnu et sjovt minde frem….

Jeg kan ikke huske hvor gamle vi var, og selvom Karim ikke har været god til at læse Arabisk, ja så forsøgte han at lære mig at læse det… Kan tydeligt huske at jeg skulle læse den “forkerte” vej….. Og selvom at Karim ikke kan huske det, så er der ingen tvivl i mit sind…. Det minde er SÅ stærkt, at det kun kan være ægte….

Indtil nu er det mest gode og varme minder der er kommet frem. Det glæder mig afsindigt…. For indtil nu har det mest været tyraniet fra en vis person, der har overskygget ALT….

Jeg følte nu hele aftenen at dette var vinderen

Liv var tydeligt ikke enig med mig…. Hun sad til det sidste og heppede på

At de til sidst ikke havde en chance var hun ligeglad med…. Hun nærmest buede Norge ud..

Men hævnen er sød Jeg har hele morgenen og formiddagen sunget omkvædet til Fairytale… Så nu har hun fået den på hjernen

Dagen går med stille skridt…. Meget stille….

Da jeg vågnede og slog øjnene op, jagede en dyb og meget tung hovedpine igennem mit hoved og lyn hurtigt fik jeg lukket øjnene igen… Mens jeg forsøgte at få liv i Gemalen…..

Lidt efter at han var stået op, fik jeg samlet kræfter nok til at trodse hovedpinen og fik rejst mig….For oppe i køkkenet ventede et par smertestillende piller…. Når det er så slemt at jeg ikke kan klare lyset, skal der lidt grovere midler i brug…..

Efter morgenmad og piller, lagde jeg mig på sofaen og faldt omkuld i nogle timer….

Smerterne er der stadig, så alt går i et stille og roligt tempo……

Hvordan får man børn til at tale til hianden istedet for at råbe ??????

Pludselig fik jeg behov for at tage kontakt med venner fra min barndom…..

Og pludselig ser jeg glimt af gamle gode minder…….

Jeg ser mig sidder ved siden af en rigtig god ven, kigge i en bog, hvor man skal læse den “forkerte” vej og min ven forsøger at lære mig sproget… Jeg er ikke helt sikker, men jeg mener at det var arabisk… Det skal jeg da lige have styr på…..

Jeg ser en anden person, og ved at jeg burde huske ham, men jeg husker ham ikke…. Jeg ved at jeg kender ham, men minderne er der ikke…. Ved kontakt, husker han mig… Han husker min daværende kæreste, der var godt til at køre på rulleskøjter

Jeg forsøger at finde min barndom igen, den barndom der er lukket ned for, af uvisse årsager….. Jeg er klar over at der kan dukke ubehagelige minder op, men dem er jeg klar til at se i øjnene….

Jeg ved at ikke alt har været “lort”, og selvom at det plejer at være det gode man husker…. Ja så har jeg glemt ALT… Der er dog heldigvis så småt begyndt at dukke minder op.

Den skuffe jeg er igang med at åbne hedder “Stjernen“, som er et stort boligkompleks på Frederiksberg… Der boede jeg fra jeg var 5½ og indtil jeg i stærk desperation flygtede hjemmefra som 14 årig.

I går kl. 9.30 fik jeg en kort mail

Kan du ikke maile dit tlf. nr. så ringer jeg til dig.

Kl. 9.33 sendte jeg en mail tilbage, med både mobil og fastnet nr., så jeg ikke behøvede at sidde hjemme og vente…

Det er jeg glad for at jeg gjorde… For jeg venter stadig……..