Påskelørdag
Selvom at Ærø er en lille ø, ja så er traditionerne vidt forskellig, alt efter hvor på øen man bor….
Ærø Guiden skriver
Påskelørdag er en af årets vigtigste dage, for da koges der æg på stranden. Hvis du kommer til Ærø på denne dag, skal du ikke blive forundret, hvis du ikke møder mennesker i byernes gader – de er alle sammen på stranden. I Ærøskøbing holder museerne lukket – en af årets få dage – med et skilt på døren: vi koger æg!
I hundredvis samles man øen rundt i større og mindre skarer. Det er ikke kun lokalbefolkningen, der er med på stranden. Udenøs venner og bekendte valfarter hertil i stor stil år efter år.
Hvor gammel er denne tradition? Ja, den kendes tilbage til omkring år 1900, hvor de ældre børn gik rundt til gårdene påskelørdag, sang for beboerne og fik æg, som de tog med til stranden og kogte i havvand.
I dag fordeler deltagerne sig over hele stranden i små og store grupper omkring bålet, ofte med tre generationer i et selskab. Der koges æg, ristes pølser og skylles ned med håndbajere. De venskaber, der på denne måde bliver grundlagt i de unge år, holder ofte livet ud – måske kun omkring denne ene tradition. Alle er lige i flokken – også borgmesteren. Denne dag må man gerne blive snavset og skeje ud. Vejret er ingen hindring. Hvis det er blæsende, finder man læ. Selv i snevejr koger man æg.

Sådanne så det ud på Erikshale i lørdags…
De første “modige” mennesker, tog årets første dukkert….. Antallet af genstande hos dem alle 4, var vist temmeligt højt…. Men der var jubel hos alle….

Billede taget af min far
Vi fik kogt æg, lavet snobrød og ristet et par marshmellows…

Billede taget af min far
Inden vi tog hjem, mest pga. frysende barn… Og det var Lea, der enddog havde været SÅ fornuftig at tage dynjakken på…
Så vi tog hjem, tændte endnu et bål i haven, så ungerne kunne risten af de indkøbte Marshmellows…..
Og så skal jeg lige hilse og sige at solen bider…. Vi havde alle en pæn rød kulør i ansigtet






Det må være en fantastisk sjov tradition at være med til at opretholde. Det ser ihvertfald rigtig hyggeligt ud.
Det lyder som en dejlig dag, I havde i lørdags. Spændende at læse om traditionen i fuld længde. Ka godt få kuldegysninger ved at se “badedyret”
Anette : Det er også meget hyggeligt. En tradition vi har taget til os….
Gisela : Vi havde virkelig en pragtfuld dag… Ja for pokker… Jeg fik også kuldegysninger og der var 4 der tog turen *GGG*