Arduinna

Archive for januar, 2009

Torsdag morgen vågnede Liv, med brændende pande….

Hun er ikke altid lige nem i hverdagen, det bliver så ikke bedre når hun er syg… Hele torsdagen sov hun dog, med små vågne perioder… Stille og roligt har hun dog fået det bedre…. I dag keder hun sig…. Det er et godt tegn…. Hun har stadig feber og er blevet endnu mere utålig……

I morges vågnede Gemalen, brændende…. Han er dog så stor at han sagtens kan bevæge sig op for at tage noget vand…. Han er ikke så krævende….

De er begge isoleret fra resten af familien…. Ikke at jeg tror at det hjælper noget… For jeg er også ramt… Ikke så hårdt, men ramt, det er jeg…. Min pande er varm og jeg fryser… Men jeg er ikke lige så dårlig som Gemalen, så jeg holder skansen, dog i et langsomt tempo og jeg er ikke lige samarbejdsvillig som normalt…. Jeg orker det ikke rigtigt….

Men det måtte jo komme, det meste af landet har ligget, og indtil nu har jeg prist mig lykkelig over at vi er gået forbi… Jeg har forsøgt at være den der tog mig af Liv, så vi ikke fik spredt smitten…. Men nu er det jo sådanne at Gemalens imunforsvar er svækket, så selvfølgelig skulle han angribes først…..

Jeg må tage tingene som de kommer…. Men ærgeligt er det, når det samtidig er i denne weekend at Patrick er på besøg…. Håber at han kan slippe udenom….

8 år… Det er stort

Hjertelig tillykke med fødselsdagen

Min store “lille” pige

Ja ja så dukkede de endelig op

Og det er jeg faktisk ret glad for, det viste sig nemlig at jeg havde købt nogle pinde der var lidt længere end dem jeg havde og det virkede helt forkert….

Nå, men hvor gemte de sig så… Jo ser I

Jeg opbevarer mine mindre strikkeprojekter i små poser (Som dem man får på apotekter). Jeg havde ellers kigget min strømpe “pose” igennem flere gange…. Men har åbenbart ikke fået kigget i bunden 

Jeg skulle lige flytte på posen, da jeg syntes at den klirrede underligt…. Så jeg tømte den helt…. Og så kom der pludselig 4 strømpepinde frem…. I den helt rigtige størrelse og længde

Jubiiiiiii

Så blev jeg færdig….

Det er dejligt med Livs hjælp… Men mest med hendes selskab…. Hvis hun ikke snakker derud af, ja så synger hun….

Det er kun enkelte planter som hun klare at klippe helt rene, men så kommer jeg bare og tager det sidste….

Tilgengæld nyder hun, at hende og jeg har noget kvalitets tid sammen… Ikke at vi går tæt op af hinanden, (Som vi lige gør på billedet) men vi gør noget sammen, bare hende og jeg… Og det betyder alverden….

Så der var højlydte protester da jeg kom til at nævne at de andre også skulle hjælpe til med at høste, hvis de også blev fanget af at flette….. Se det kunne der overhoved ikke komme på tale, så skulle hun nok klippe, det de ellers skulle… Dette var noget hun og jeg gør sammen… Færdig slut

Til sidst kom Luna og Gemalen ud… Gemalen gik igang med at binde bundter med pil sammen, så kom jeg og satte navn på…. Tilsidst gik han igang med at binde toppen af vores pilehytte sammen…. Den har stået der i 2 år, men vi er aldrig kommet så langt, som til at få den bundet sammen…. Lige nu er der kommet strips omkring, men næste gang jeg fletter og har noget pil i overskud, så skal den bindes om igen, med pil… Det ser nu bedre ud, når den er bundet sammen med det samme matriale

Hele min krop er øm…. Det er ikke nemt eller sundt, når man skal tage hensyn til knæet…. Men snart kommer temperaturer, der gør at pilen skyder, så det er bare om at få den i hus (En pilesort der hedder Dugpil, var allerede begyndt at sætte gæslinger)…. Så må kroppen komme sig bagefter….. Min ryg er øm, af at stå forover bøjet og min højre balle har muskler jeg ikke var klar over Mit højre knæ er blevet overbelastet og mit venstre knæ gør bare ondt, som det har gjort den sidste uge…. Men nu har jeg tid til at slappe af…

Sidste års høst, var 1. års og de havde mange sideskud, så der var faktisk ikke ret meget der kunne bruges… I år, ser det meget mere positivt ud….

Nu mangler jeg at få sorteret pilen… Først skal dem med sideskud lægges til side, måske kan sideskuds grenene bruges… Derefter skal det sorteres efter længde… Bindes sammen, sættes navn på og så skal det stilles til tørre…. Det skal tørre i mindst 3-6 måneder, før det kan bruges.

Men sorteringen kommer altså til at vente, for det ved jeg er endnu mere hårdt ved ryggen…. Så ryggen skal lige have en slapper først

Tilfreds ???

Nope overhoved ikke…..

Måske jeg skulle finde en anden opskrift…..

De sidste par dage har jeg taget en række pil, hver dag…. Det er hårdt for ryggen, når jeg ikke kan sætte mig på knæ, pga. mit dårlige knæ….

Men pilen skal altså i hus…. Tiden kan nemlig hurtig komme, hvor der kommer forårs-temperaturer og så begynder den at skyde……

Da Liv gerne vil flette, har hun fået afvide at det sidste skal høstes i weekenden… Og hun skal hjælpe…. Det er moderens krav…. Hvis hun vil flette, så må hun hjælpe til med at høste….

Sidste år hjalp hun uden beklagelser, denne gang er hun ikke så samarbejdsvillig, men hun ved at moderen her mener det…..

Sidste år fik jeg ikke flettet så meget som jeg gerne ville, men man kan ikke nå det hele… Det betyder så at jeg i år er selvforsynende og skal ikke ud til selvhøst eller ud at købe pil…. Det er dejligt….

For 2 år siden høstede jeg 70 kg. Hvis ikke min hukommelse spiller mig et puds Samtidig fik jeg lige så meget forærende, fra en ven af familien, der også har eget pil og alt for meget af det

Når man sådanne er blevet lidt handicappet, med et dårligt knæ… Så er der ikke meget man kan gøre….. Eller hvad ??

Jo jo da…. Min fætter skulle gerne blive far her om 7 uger… Eller det er ihverfalde terminstiden…. Slimproppen gik i fredags, er de heldige, vil den blive gendannet… Men ellers er det en af de første tegn på at fødslen er tæt på….

Personlig har jeg en gang mistet slimproppen en fredag og fødte onsdagen efter… Men jeg har også prøvet at miste den, for at den så blev gendannet…. Jeg krydser fingre for at den lille mand, bliver derinde et pænt stykke tid endnu…

Men beskeden om at den var gået, fik gang i de tynde strikkepinde og Gemalens sweater blev lagt lidt til siden….

Jeg er gået igang med Drops 14-16, huen har givet nogle problemer… Helt præcis hvad der er gået galt, kan jeg slet ikke gennemskue… Men pt. er jeg igang med at strikke den for 3. gang… Denne gang sætter jeg streger, for hver pind jeg strikker… Så burde jeg kunne strikke begge sider ens

Om jeg strikker resten af sættet, ved jeg ikke endnu, men jeg har massere af tid, for knæet, virker ikke som om at det sådanne lige, vil blive bedre…..

blev mine tøser i dag…. Alle 3 blev bænket foran tv’et….

Og inden at han blev Præsident af U.S.A, forklarede jeg mine piger, at det godt kunne være at de ikke mente at det var vigtigt, men at det ville være et historisk øjeblik….

Jeg brugte SÅ stærke ord som : Ligesom dengang mennesket satte sine ben på månen for første gang….

Og selvom at de ikke forstod noget af det der blev sagt…. Så ville det være et øjeblik, de ville huske tilbage på….

Det tidspunkt hvor U.S.A fik sin første sorte præsident…..

Det virker SÅ svært med alle disse tal…. Og jo flere tal og mere går ungernes hoveder i baglås….

Så vi har brugt umådelig meget tid på at lege med tallene, dele tallene op, så de bliver mere overskuelige…..

Forklaret at det er ligegyldig, hvor stort tallet er, det kan altid deles op i minde stykker og dermed fjerne uoverskueligheden…..

Eller at ændre et regnestykke, så det bliver til et + eller et – stykke istedet for et * stykke..

F.eks. 9*7, kan skrives om til 10*7, som jo er enkelt, da det bare drejer sig om at sætte et 0 efter 7-tallet og bliver dermed 70, men der skulle jo kun ganges med 9, ja og derfro skal du sige 70 – 7, som igen kan gøres enkelt, spec. hvis man kender sine tal (1+9, 2+8, 3+7, 4+6 og 5+5 som alle giver 10) Og dermed giver stykket 63.

Inden jeg lærte Gemalen at kende, kunne jeg ikke regne i hovedet, men stille og roligt lærte jeg det, da han satte mig ind i de gænse regnemetoder. Den viden vil jeg gerne give vidre til mine børn, da det hjælper en hel del i hverdagen at man lynhurtigt kan regne i hovedet….

Vi har leget meget med tal og gør det gerne mens vi venter på at de/den sidste skal blive færdig med at spise. I går fandt vi ud af at Luna har lyttet godt med, de sidste par år…. For Lea sendte hende en masse plus stykker, som hun egenlig ikke burde kunne, når hun kun går i 1. klasse…. Hendes eneste minus er at hun ikke er tal sikker, i den forstand, at hun ikke er sikker på om 63, er seksogtredive eller treogtres. Men det skal nu nok komme, det er jo kun forståelse af i hvilken rækkefølge tallet læses….

Men at hun kan klare stykker fra 1+1 = 2…….. op til 1600 + 1600 = 3200, det er da vildt imponerende, den lille tøs er jo kun 8 år – 11 dage

har bare ikke været mit døgn…

Først blev Luna rasende på mig… Så rasende at hun sparkede ud efter mig… Og uheldigvis ramte hun klokke-rent lige på mit i forvejen sårbare knæ…. AV AV

Så kunne jeg ikke sove, dels pga. uro i hele kroppen og dels pga. smerterne i mit knæ…. Tror ikke at jeg fik mere end 5 timers søvn…

Så tog Gemalen og jeg en rigtig dum tur    Meget typisk når en familie er presset ud over grænserne….. Vores kærlighed er heldigvis stærk og sikker… Alt er tilbage til normalt. Men ondt gjorde det på os begge to….

Så skulle jeg smide noget mad i ovnen… Av AV min finger… Så slemt at jeg ikke er sikker på at strikningen har den samme hastighed som tidligere….. Og så slemt at min finger var i et glas koldt vand, under hele måltidet…..