Puha
Gemalen har ligget med feber og har været temmelig skidt…
Mit hoved har været tæt på sprænge-grænsen… Hold fast hvor jeg hader de spændingshovedpiner.. Jeg ved hvad der skal til, men det er ikke så nemt, når man står med det hele alene…
Jeg føler at jeg har ligget vandret… Ungerne har ikke gjort det nemmere, men de skal jo også vænne sig til tanken om at Storebror snart ikke er her mere….
Patrick har pt. det største værelse, og det skal der laves om på… Han skal ikke have det store værelse til at bare at stå og kun blive brugt hver anden weekend, når han kommer hjem på besøg….
Så han har været igang med at pakke hans ting ned i flyttekasser… Så lige så snart at Gemalen har det godt igen, så skal der flyttes lidt rundt igen….
Ingen af pigerne er store nok til at få, lige netop det værelse, da det samtidig er der hvor vand og varme installationerne er. Det kræver at man lige tænker sig lidt om, og så store er tøserne ikke endnu….
Så vi flytter ned på det værelse og Patrick flytter så op på det værelse vi har lige nu…
Det glæder jeg mig faktisk til, må indrømme at hverken min eller Gemalens krop er skabt til at skulle kravle i seng mere. Så det bliver dejligt med lidt luft omkring sengen igen…






Pyh sikke en flytten rundt. Kan nu godt forstå i gør det! Håber I snart får det godt. God bedring!
Det er da ikke let når man selv ikke er på toppen, at skulle holde styr på alt ting.
Det er godt med projekter når kroppen er nede og suge – for så får man andet at tænke på og kommer måske hurtigere på højkant. Er Patrick informeret om boligændringerne?
Anette : Ja men vi har jo prøvet det før, i meget større stil
Jonna : Nej det er det ikke..
Marianne : Ja det er han, han har selv pakket hans ting ned, og jeg har sagt at det skal ske inden han flytter, således at han selv kan være med til at flytte og få sine egne ting på plads…