Arduinna

Archive for september, 2008

Freya kom meget snakkende ind i morges.. Rigtig meget..

Gemalen kiggede ned i kælderen for at se, hvorfor al den postyr…. Nede for enden af trappen sad hun, med en lille fugl i munden, mens hun kaldte….

Og hvem mon hun kaldte på… Jo ser I Røde kom pludselig springende, ned af trappen…

Og den bette fugl skiftede ejer….

Jeg må sige at det var det ultimative bevis på at projekt, sæt kattene sammen er lykkes..

Freya har fattet at Røde blot er en killing, og hun er såmænd også begyndt at opdrage på ham…

Og heldigvis er slagsmålene ikke så mange mere….

Komme….

Flere dage hvor jeg ikke var på toppen og samtidig ligge nærmest vandret….

Nu ligger jeg fuldkommen vandret i min seng, med feber….

Æv æv, det gider jeg bare ikke….

Men på den anden side, kunne jeg jo have sagt mig selv, at det ville komme…

Lige gyldig hvor meget jeg end passer på, så sker det næsten hver gang, Gemalen har ligget…..

Så nu ligger jeg her og er så sølle. Småsover, fryser…

Isolerer mig fra resten af familien, så det ikke skal løbe mere på omgang…. Se det gider jeg nemlig slet ikke..

Gemalen har ligget med feber og har været temmelig skidt…

Mit hoved har været tæt på sprænge-grænsen… Hold fast hvor jeg hader de spændingshovedpiner.. Jeg ved hvad der skal til, men det er ikke så nemt, når man står med det hele alene…

Jeg føler at jeg har ligget vandret… Ungerne har ikke gjort det nemmere, men de skal jo også vænne sig til tanken om at Storebror snart ikke er her mere….

Patrick har pt. det største værelse, og det skal der laves om på… Han skal ikke have det store værelse til at bare at stå og kun blive brugt hver anden weekend, når han kommer hjem på besøg….

Så han har været igang med at pakke hans ting ned i flyttekasser… Så lige så snart at Gemalen har det godt igen, så skal der flyttes lidt rundt igen….

Ingen af pigerne er store nok til at få, lige netop det værelse, da det samtidig er der hvor vand og varme installationerne er. Det kræver at man lige tænker sig lidt om, og så store er tøserne ikke endnu….

Så vi flytter ned på det værelse og Patrick flytter så op på det værelse vi har lige nu…

Det glæder jeg mig faktisk til, må indrømme at hverken min eller Gemalens krop er skabt til at skulle kravle i seng mere. Så det bliver dejligt med lidt luft omkring sengen igen…

Når man nu har valgt at bosætte sig sådanne lidt ude på sidelinien…

Ja så kan man ikke forvente at familien kommer rendende 6 gange om året til fødselsdage….

Så det gør vi ikke… Gider ikke at skuffe ungerne til deres fødselsdage, med at inviterer gæster, der alligevel ikke kommer…

I flere år har vi snakket om at vi ville holde en fælles fødselsdag for alle…

For første gang bliver det til noget…. I går sendte jeg invitationer ud til 10 familier fra familien…

Det er med kort varsel, men vi vil holde den inden Patrick flytter… Det gør han i efterårsferien….

Så d. 11. Oktober er familien inviteret….

Jeg er spændt på hvor mange der kommer…. De burde alle sammen modtage deres indbydelser i dag….

Indbydelse til ialt 114 års fødselsdag

Mange tanker, overvejelser, bekymringer og samtaler, er hvad vores liv har båret præg af det sidste stykke tid….

Og nu siger både Gemalens og mit system fra… Gemalen får mere og mere ondt og pt. ligger han og fryser og ryster som en lille våd og kold hund… Personligt har jeg fået en styrthjelmp på, der er 3 numre for lille… Og jeg kan ikke få den af….. Oveni den hovedpine, er der lys-skyhed og kvalme….

Jeg ved at det snart går over igen..

Men det har været en enorm hård tid, fuld af frustrationer….

Problemstillingen ligger i at Patrick mener at græsset er grønnere på den anden side… Pludselig ud af det blå, ønskede han at flytte hjem til hans mor.. Det er jo et okay ønske at komme med, men måde det blev gjort på, var som en dolk i ryggen. En ting er at han ikke ønsker at bo her, men ligefrem at skulle vælge at flytte hjem til hende, var et stort chok….

Det har kostet blod, sved og tårer at komme igennem de første par uger. Lige så meget fordi at han ikke ville fortælle os, hvad der lå til grund, for dette ønske. Hvilket også gjorde det svært at forstå og tage alvorligt…

Men nu er beslutningen taget, han får lov til at opdage om græsset virkeligt er grønnere på den anden side. If you love it, set it free…..

Enten finder han ud af at det er meget bedre at være der, eller også finder han ud af at, det måske slet ikke var så dårligt at bo herhjemme…. Vi tror mest det sidste, men når man er 12 år og 8 måneder… Ja så er det ikke længere nok, at vi voksne fortælle om vores erfaringer, man skal ud og gøre sine egne

Jeg tog middags færgen over til ÆldstePigen…

Hvor var hun dog skøn….

Hun fik nogle gode gaver….

Bla. en T-shirt hvor der stod “For lækkert til det her sted” Og så hendes navn på ryggen….

Små-sent var jeg hjemme og godt og grundig træt…..

Dagen i dag bærer præg af at have været På, afbrudt søvn og dejlige oplevelser…..

Det har sat sig til en god gedin hovedpine…. Lidt træls….

Kl. 11.00 er det præcis 16 år siden hun kom til verdenen….

Min bette pige….

Nu vil jeg gøre mig klar, for om knap 1 time sidder jeg på færgen over til hende… Jeg er inviteret over til hendes fødselsdag…

Det er jeg super glad for… Den sidste fødselsdag jeg fejrede sammen med hende var hendes 13 års.

Men det er kun mig der er inviteret, hun syntes det var lige lovlig meget med 6 gæster…. Og det er helt okay… Bare det at hun ønsker at dele dagen med mig, er et mega stort skridt….

Min “lille” pige Fylder år…

Sweet sixteen

Stort tillykke med dagen Lykke..

Håber at den bliver fyldt med alt hvad du kan ønske dig…

Det er lige præcis hvad jeg mangler….

At sove 4 timer, for så at være vågen i ca. 2 timer og derefter tage 4 timers søvn mere, er ikke noget mit system er helt glad for…. Og så kan man jo undre sig gevaldigt over at jeg skal vågne på det samme tidspunkt, hver nat….

Udover den sædvanlige stor-indkøb der ligger fast hver mandag, har jeg også brugt tiden på at starte forfra (Gab) på min Feminine flæser… Gud hvor kunne det dog være rart at læse opskriften ordenligt inden jeg bare kastede mig ud i den…..

Maskerne er slået op, og jeg kan begynde igen….

Gemalen sweater er der ikke strikket meget på, når jeg hele tiden skal skifte masketype, kræver det lidt ro omkring mig, og det er ikke hvad der har været mest af…. Jeg må tage den en pind af gangen… Så kommer jeg trods alt lidt vidre…..

Gemalen havde været inde på bussernes webside, for at finde bus tiderne, så vi kunne komme hjem ude fra Ridestævnet…

Så i god tid gik vi op til bussen…

Bussen mod Søby (Den anden ende af Øen) kom til tiden, men bussen til Marstal var ikke at se… Jeg tog lige en køreplan, inden bussen daffede mod Søby….

Ak ja, det er søndag og den bus der skulle have været der, kom ikke…. Vi er ikke i højsæson mere, så den køre ikke….

På det tidspunkt havde vi siddet i ½ time, og ventet, for turen op til bussen gik lidt hurtigere end forventet…

Så nu var vi kolde… Jeg fik ringet efter Gemalen, der smed de andre unger ind i bilen og drønede afsted, for at hente os….

Godt kolde som vi var, besluttede jeg mig til at vi skulle gå dem i møde…

Efter at have stået stille i et par timer, var det rart at få rørt sig lidt….

Liv håbede snart at de andre ville komme, da hun syntes at 12 km. på gåben var lidt langt *GG*

Imens nød jeg udsigten vi havde… Den er simpelthen skøn, med skøn på

Heldigvis gik der ikke længe før vi kunne se bilen med de andre…..

Hjemme ventede maden bare på en tur i Microovnen og det var virkelig tiltrængt…