Arduinna

Marianne siger:

Man bliver lidt overrumplet – jeg kan godt følge dig. men jeg skriver som du kun noget jeg ville kunne sige i en skolegård eller jeg står ved….. Og jeg har faktisk oplevet at ungernes lærer bliver mere “smilene” efter at de læser med på min blog…. Mærkeligt er det også når nogen giver sig til kende som man bare ikke vidste læste med

Catarina siger:

Jeg er ikk blevet genkendt endnu, eller der er ingen der har givet sig til kende. Men som både du og Marianne, skrive jeg også kun noget som jeg vil sige offentligt.

Kat
Sådan gjorde min mor også, indtil jeg sagde til hende, at hun da kunne benytte kommentarfældet. Siden da har hun ikke ringet hverdag og kommenteret. Et par gange har hun skrevet en kommentar, men det er det ikke mere. Hun nævner kun engang imellem indholdet i indlæggene over telefonen, men ikke mere end det ikke længere er irriterende.

johanne siger:

Tja, kære Arduinna…Jeg er jo nok inddirekte den skyldige, fordi vi to kommenterer hos hinanden…for samme hr. lærer fandt af en eller anden grund frem til min blog for et godt stykke tid siden. Hvordan ved jeg ikke – for jeg har aldrig nævnt ordet på øen el. andre genkendelige ord fra øen direkte, så jeg tror ikke, det er via Googles søgefelt. Jeg bruger også et andet navn som profilnavn end mit eget. Men sådan kom det altså til at gå, og jeg bad vedkommende om at lade være med at kommentere samt lade være med at give min blogadresse videre til andre “indfødte”.
Men på den måde har hr. lærer jo nok fundet frem til dig Beklager…

Og JA – man føler sig nøgen, men jeg fik at vide, at når man skriver en åben blog, så er det som at stå og råbe på Rådhuspladsen.
Og det er jo sådan set også rigtigt nok….men jeg har valgt at lægge følelsen bag mig. For ellers har mit skriveri på bloggen ingen betydning for mig, så kan jeg lige så godt lukke den. (hvilket jeg i første omgang også var tæt på)
Og jeg har på fornemmelsen, at der er mange flere ø-boere der læser vores blogge, end vi er klar over. Jeg ved det ikke – men jeg tror bare, det er mange. Rygter går hurtigt her, som du ved…:-)

Jeg håber virkelig af hele mit hjerte, at du har mod på at fortsætte, som du hidtil har gjort. Vi er jo mennesker alle sammen både på godt og ondt.
Og bloggen er altså vores ventil i en til tider noget mærkelig verden. Har jeg ret?

Du og gemalen ønskes en god dag.
Knus herfra.

johanne siger:

- Det glæder mig…for jeg blev slået en smule af pinden, jeg er normalt et meget lukket menneske. Det er heldigvis overstået nu.
Krammer tilbage.