RIP Oskar

Døden kan være noget underligt noget…
For vores unger er det nærmest en katastrofe, når nogen dør… Og selvfølgelig gør det ondt indeni.. Og det kan ske for tidligt, men andre gange er det for det bedste….
Døden er en naturlig del, af det at leve… Hvis der er noget vi kan være sikre på… Så er det at døden indtræffer på et eller andet tidspunkt….
Jeg mener at børn er nød til at lære, at selvfølgelig gør det ondt og sorg er sundt…. Men at gøre det til verdens største katastrofe, er lidt af en overdrivelse…
Men en eller anden, har gjort det til noget andet… Så vi arbejder på, at lære dem, at sådanne er livet..
Da Gemalen i formiddag, ville give vores ørkenrotte Oskar, en skive tomat, så han at den skive agurk, som Oskar fik i går, stadig lå i buret…. Og rigtig nok… Godt gemt, lå han, som om at han var sovet stille ind…
Og for at hjælpe børnene, gik Gemalen ud og holdte en smuk lille begravelse… Et farvel, inden han blev dækket med jord… Ungerne havde fundet en sten, så nu har vi et lille gravsted i haven…..
Ungerne har fået en positiv oplevelse af det hele…. Og det er det vigtigste..






Hvor er det fint og flot og en god måde at håndterer døden på – for det må aldrig blive tabu…
hvis du viste hvor mange kyllinger vi har holdt begravelse for, og begravet i vores indkørsel….det hører sig til
Marianne : Nej det må det bestemt ikke…..
Anne : Ved det, men vores tøser plejer at blive helt hysteriske over den..