Vælte Peter / Tumling
At lære at accepterer at man er en Vælte Peter / Tumling ( Kært barn har flere navne, jeg vil fremover bare kalde den en Vælte Peter, for det er hvad jeg er vokset op med ), kræver mange år, hvor man henholdsvis vælter og bagefter rejser sig op…
Hele mit liv har været sådanne…. Der var et tidspunkt hvor jeg følte at jeg væltede og væltede. Men for at kunne vælte, er man nød til at være oppe eller være kommet op igen….
Det var først omkring de 30 år, at jeg begyndte at accepterer, er sådanne er det for mig….
Men ligesom at ukrudt ikke forgår så let… Ja så rejser en Vælte Peter sig altid op igen….
Og de 2 har jeg altid i baghovedet, og når jeg vælter og er igang med at begrave mig selv i mørket, ja så rejser jeg mig altså langt hurtigere nu, for jeg er jo en Vælte Peter, så det går jo nok…
Men efter at jeg har accepterer, at sådanne er det for mig, ja så har mine vælteture, været mindre og mindre.. Og for hver gang jeg rejser mig op igen, så er jeg blevet stærkere og stærkere…
Lige gyldig hvor øv en dag jeg har, så har jeg overskudet til at kunne være der for andre, for det er også i netop samme overskud, at styrken til at finde min egen vej op, bliver fundet.







Det er lidt i familie med mine tanker, når folk spørger: “Er du lykkelig?” I dét øjeblik er mit svar højst sandsynligt “Nej” – for lykken eksisterer ikke uden u-lykken, vel? Alting skal have en kontrast for at “være” og for at blive bemærket… Yin og Yang. Kat og Hund. Sort og Hvid. Liv og Død. Op og Ned.
Hvor har I begge ret – et liv med med- og modgang gør livet mere nuanceret end ren medgang er min overbevisning.
Jamen, det er da lige det, du er. Og heldigvis for det. Har selv brugt samme billede på at være en tumling. Hver eneste gang nogen prøver at lægge den ned…..så rejser den sig op igen, fordi den simpelthen nægter. Man kan sparke, råbe og skubbe….men den kommer altid op.
Knus til dig.
jeg er også en vælte-Peter
Jeg kan heller ikke være ked af det ret længe, for pludselig er der noget, der glæder mit sind eller mit øje.
Jeg er også en vælte-peter – måske kan vi lave en “vælte-peter klub” Jeg har det som Lene – det er sjældent jeg er ked af det flere dage i træk. Der er altid noget positivt at glæde sig over og det er jo fantastisk.