Arduinna

Er en stor ting for børn…

Jeg var med Lea og Luna i banken for at de kunne tømme deres sparegrise og få sat pengene i banken…

At se de to piger stolte bærer hver deres op til skranken… Damen i banken kender de rigtig godt, da Lea har haft hende sidste år og forrige år til Gymnastik. Luna har haft hende sidste år og i år…

Ingen slinger i valsen der, og med øjne der strålede om kap… De kom hver især med hen og fik lov til at trykke på knapper henne ved mønt-tælleren og fik alle deres mønter talt op….

Nøglen til sparegrisene ligger henne i banken, det syntes jeg er en fin ordning, for det lokker ikke ungerne til at tage lidt fra deres opsparing….

Bagefter gik vi hen til skobutikken, der blev prøvet på kryds og tværs… Luna var nem og hurtigt fik hun valgt. Lea derimod er vokset i størrelse og er nu oppe i 35-37 alt efter skotype… Så selvom hun kun er 8 år (Snart 9) ja så har hun altså en stor fod… Og er røget op i “voksen” størrelse… Det huer ikke den unge dame, for så er udvalget ikke nær så spændende mere….

Efter at gummisko’ene var valgt, kom valget til gummistøvler, de trænger nemlig også… Normalt arver vi gummistøvler efter hinanden her i huset (De bliver ikke brugt så meget) Men i år var det kun Liv der kunne arve, så det blev lige til 3 stk. Patrick fik nye gummisko før påske, så han skulle kun have gummistøvler..

Da Liv og Patrick kom hjem fra skole, lå der en seddel til dem på bordet… De skulle bare mødes med os dernede… Liv havde været nede og kigge sko i går… Men hun var blevet forelsket i et par sko, der ifølge moderen ikke var gode nok, til at gå for gummisko… Men hun fik dog afvide at hvis hun selv ville købe dem, så måtte hun da gerne det…. Hun havde dog heldigvis valgt et par ordentlige gummisko, som hun også havde med hjem for at vise i går… Dem købte vi så til hende…

Men tænk jer, en pige på 10 år… Og de her sko betyder bare så meget for hende at hun valgte at bruge sine sparepenge på dem…. Det havde jeg godt nok ikke gjort da jeg var i hendes alder…

Men jeg må give hende… De er da fine

Vi har sådanne en dejlig aftale med vores skobutik… Vi sender de børn der selv kan tage derned, derned og så hjælper de dem med at finde sko… Det er faktisk lettere både for dem og for os… Og så laver de en seddel, hvor der står hvilke sko, ungerne tager med hjem og viser… Og vi kommer så ned og betaler…

Vi er jo en halvstor familie så der bliver købt sko og sko og atter sko…. Så de ved også at vi har et fast beløb som ungerne får afvide, inden de køre derned… Så ved alle hvad der er at gøre godt med…

Denne ordning gør at vi alle får en god oplevelse med det at købe sko (Det var tidligere et helvede), vi har godt nok ikke oplevelsen sammen, men hellere det, end det vi gik igennem tidligere…

Så til trods for en hovedpine der ikke helt ville slippe, ja så havde vi en hyggelig shoppetur

No Responses to “At tømme sparegrise”