Arduinna

Liv har i de sidste par dage, overhørt alle anmodninger om at få redt sit hår

I dag var det så ikke bare en anmodning, det blev et krav…

Et krav der endte med at sende hende i bad og have håret i blød i en ½ bøtte Balsam, i 15 min.

For derefter at blive børstet igennem, før balsam’en blev skyllet ud….

Det tog mig 20 min. at rede håret igennem og jeg var glad for at jeg valgte en gammel børste, der alligevel var revnet. Bagefter var den børste ikke noget værd.. Halvdelen af alle tænderne på børsten var røget ud….

Jeg sagde til hende at næste gang, der var sådanne en knude i hendes hår, blev den fjernet med saksen…..

Jeg tilkaldte endda vidne, der senere kan hjælpe mig med at forklare hende at det rent faktisk var blevet sagt…. For hun vil HELT sikkert benægte at jeg nogensinde har så meget som nævnt det…..

Men det hjælper altså ikke noget…. Hvis man vil have langt hår, er man også nød til at holde det… Spec. når man skriger så snart at børsten støder på den MINDSTE modstand….

Men nu håber jeg altså at hun har lært noget af denne oplevelse… For trods alt balsam’en gjorde det ondt at få redt håret ud…

Da jeg første gang i denne vinter hørte ordet “Isvinter” sendte jeg en tanke til vandet der er omkring øen, og tankerne om at vandet jo kunne fryse helt til…

Ikke at jeg som sådanne blev bekymret, men mere det at jeg tillod mig at tænke tanken og en smule på konsekvenserne, hvis det nu skulle ske… Men isvinter har der jo været før, og her er stadig folk, der har haft familie på øen i mange generationer…. Så overleve skulle vi jo nok….

I onsdags skulle jeg af øen og en smule overrasket blev jeg, da jeg pludselig kunne høre høje lyde af færgen der knækkede isen…

Taget med PowerShot A520

Turen tilbage igen, var lige så imponerende…. Jeg har aldrig set vandet med så meget is på før…. Ja det skulle da lige være Søerne inde i København, men det er jo heller ikke et hav

Taget med Nokia 7100 Supernova

Lykke tog med hjem i et par dage, hun var ligeledes imponeret over alt det is og af tykkelsen….

Tykkelsen kan vist bedst ses på det nederste venstre billede…. Billederne kan trykkes størrer….

Men pludselig var tankerne om at havet kunne fryse til ikke så langt væk…. For bliver det ved med at fryse, kan det nemt ske…..

De sidste par dage med tø-vejr har vist hjulpet en hel del på at det ikke sker…. Men det ser ikke ud til at vi har set det sidste til frosten.

Det eneste jeg har imod vejret, er sådanne set at mine lunger ikke kan klare at løbe, når det er frostgrader, det gør SÅ pokkers ondt i dem, at det er 1½ mdr. siden at jeg har kunne løbe og jeg trænger i den grad til det…. Og at se alle dem der er trukket i løbetøjet, fordi at tøvejret har ryddet vejene, så det er sikkert at løbe, gør ikke lysten til at løbe mindre. Tværdigmod….

Jeg vil så gerne skrive noget mere… Men engang imellem, må man indse at man står midt i noget man har svært ved at sætte ord på…. Enten af den ene eller den anden årsag….

Ord ville jeg nu nok kunne finde, men jeg er bange for at jeg ikke ville kunne skrive, uden at det ville påvirke et sted, hvor det pt. ikke skal påvirke….

Som skrevet tidligere er Selvskade kommet tæt ind på mit liv, så tæt at jeg har måtte læse om det, for at kunne håndterer det på den rigtige måde….

Her hjælper nemlig ingen løftede pegefinger eller skæld ud…..

“lånt” på Selvskade.dk

Det er faktisk ikke nemt, at overbevise sig selv om, at personen kun skærer i sig selv for at overleve….. Men når man først har accepteret det, så bliver det også meget nemmere at håndterer på en støttende måde overfor den pågældende og det bliver mindre hårdt mod en selv.

At være selvskader er MANGE ting, det er IKKE kun at skære i sig selv…. Man kan skade sig selv på flere måder….

En af de måder kender jeg selv til :

Når hjertet er fyldt af følelser,

& hjernen fyldt af tanker.

Når sjælen er fyldt af minder,

de fleste nogle grimme ar.

Da laves disse ar på kroppen,

som er ligeså svære at slippe,

som dem der er fyldt op i min sjæl.

Skrevet af mig d. 23.08.01

Den dag gik det op for mig, hvorfor det var SÅ svært for mig at slippe af med et sår, når det først var kommet… Det var ikke fordi at jeg bevidst lavede sår, men når de først var der, så var de drøn svære at komme af med. For det var SÅ nemt at flytte den indre smerte udenpå, om ikke andet, så blot for et øjeblik….

Det var først da jeg, havde rejst mig igen, efter mit kollaps, at jeg kunne begynde at arbejde på at blive fri for de sår…. Vanens magt er den sværeste at kæmpe mod, for lige så snart at jeg er presset, så dukker det op igen….

Som nu her hvor jeg har været optaget af at hjælpe den omtalte person… Det koster en hel del af de dagelige Skeer og pludselig er jeg løbet tør… Og det der sår, som egentlig bare var en rift fra en kat, vokser og vokser…. Og pludselig gør det ondt, når der er en der røre mig på stedet, og det går op for mig hvad jeg har gang i…. Og så klister jeg mig selv ind i Leukoplast, som kun har det klistrende, så jeg ikke kan få en finger ind under, og på den måde slipper jeg langsomt men sikkert af med såret og tilbage er kun et ar…. Endnu et ar, endnu et minde om en svær tid….

Men jeg er stadig en VæltePeter/Tumling og jeg rejser mig op, stærkere end da jeg lagde mig ned… Og det er det der gør at jeg til stadighed har energi, til at kæmpe

Pga. min sygdom, har jeg ofte påtaget mig en anden rolle, for at “please” andre….

For hver person jeg var sammen med, var det en ny rolle og jeg kom længere og længere væk fra MIG….

Men efter min skilsmisse fra de 3 mindste pigers far, fandt jeg en mand der med et trylleslag, sådanne føles det ihverfalde, fik alle mine roller/masker til at falde….

Sammen med faldet fulgte et total kollaps, der varede i 2 år… Jeg kunne intet, blev indlagt på daghospital og kunne kun holde ud til at være sammen med min familie i 10 min. i træk, så måtte jeg trække mig væk igen….

Så lærte jeg at der var højere til himlen i skoven og at jeg der kunne holde ud, meget meget længere og skoven blev i den grad et sted vi som familie kunne være sammen….

Rask er jeg ikke, det bliver jeg ALDRIG, det har jeg accepteret og lært at leve med…. Men jeg har kæmpet, og kæmper stadig… For hvert eneste lille bitte skridt fremad styrker mig og jeg lære at “cope”.

Langsomt men sikkert, finder jeg frem til en kvinde, der er mærket af fortidens overgreb, men som stærkt kæmper sig fremad…….

Kyndelmisse er dagen, hvor det markeres at halvdelen af vinteren er gået, og i den katolske kirke fejres dagen stadig med en stor lysmesse, hvor de lys som skal bruges i det kommende år velsignes. At det lige sker denne dag skyldes, at der ved Kyndelmisse er gået 40 dage, siden Jesus blev født.

Imbolg eller Imbolc. Hekse bliver opmærksomme på at solens energi langsomt vokser sig stærkere. Moder Jord er lamgsomt ved at vågne under solens nyvågnede energi. Nu kalder heksene, Moderen til at acceptere denne energi og til at bruge den til at velsigne menneskene og forny Jorden. Heksene tilkalder den unge Sol Gud, for at forstærke ham, og trække hans frugtbare energi tilbage til Moderen. Vi tænder en masse lys denne nat som symbol på at jorden er ved at vågne. Hekse anbringer en skål med smeltet sne på alteret for at få foråret til at komme hurtigere. Det vigtigste magiske redskab på denne sabbat er lysmagi.

For mange tusinde år siden blev jorden rituelt klargjort til såning, på denne dag.

Gudinden der specielt tilbedes denne dag er Brigid.

Dette bord var tømt for sne, da jeg fik i seng i går aftes….

Indtil nu har jeg været glad for vejret… Har været glad for at få slået lidt ned på insekterne….. Men nu længes jeg efter noget bedre vejr…

Og så kommer man ind, for at kigge på vejret inden hos DMI…. Og hvad er det så for et syn der møder mig…..

Kan de se mig?
- Jeg er lige her
Kan de ikke se mig?
Eller lader alle bare vær’
fordi de ik’ ka’ li’ mig
som jeg er
Alting smuldrer og forsvinder,
jeg har mistet alt jeg kender
til

Men tag min hånd,
så vil jeg gå med dig
Når modet det svigter
alt du frygter er lige her
Kom tag min hånd,
og jeg vil gå med dig
Se livet for dig,
det venter kun på dig
Hvis du tør

Men smerten den forsvinder
når jeg gør mig selv fortræd
Jeg længes efter mer
kærlighed
Trækker jeg mig selv tilbage
Håber på de korte dage
tager til

Men tag min hånd,
så vil jeg gå med dig
når modet det svigter
og alt du frygter
er lige her
Kom tag min hånd,
så jeg vil gå med dig
Se livet for dig,
det venter kun på dig
Hvis du tør

så vil jeg gå med dig
når modet det svigter
og alt du frygter
er lige her
Kom tag min hånd,
og jeg vil gå med dig
Se livet for dig,
det venter kun på dig
Hvis du tør

…

tag min hånd
og det går

Jeg tager gerne din hånd

Lad os følges ad

Tør du ???

I går aftes kom denne sang ind i mit liv, den er ved at være gammel og jeg har sikkert hørt den før, men pludselig er den meget aktuel i mit liv.

I går var der en jeg holder meget af, igang med at høre denne sang gentagende gange, mens kniven rørte…

Men jeg kan nu se/høre at sangen er blevet kraftigt misforstået…..

Se livet for dig, det venter kun på dig, hvis du tør….

Ja sådanne kan man vel også gøre det